Tyskland Herunder Berlinmuren
Et resultat af 2. Verdenskrig (1939-1945) var en oprettelse af to tyske stater: Øst- og Vesttyskland. Østtyskland kunne dog ikke klare sig økonomisk, og indbyggerne flygtede derfor i store tal til Vesttyskland. Vesttyskland havde langt færre problemer og mere frihed end Østtyskland, hvilket også var grunden til så mange flygtede til det bedre sted: ” ”Økonomisk og politisk var Vesttyskland storebror, mens den østtyske regering altid var i defensiven og ønskede at bevare, hvad den havde opnået.”[1]. Derfor blev Berlinmuren opbygget i 1961 for at adskille Vestberlin og Østberlin, og så indbyggerne på østsiden ikke flygtede til vest-siden. Derved hjalp Berlinmuren med at opbygge et mere velfungerende samfund i Østtyskland, hvor et socialt og økonomisk opsving derved opstod.
D. 09/11-1989[2] faldt muren, men udenfor landet var der ikke stor begejstring og glæde ved, at Tyskland skulle genforenes, da det ikke var lang tid siden, at 2. Verdenskrig var sluttet og minderne derfor stadig var ’friske’[3].
Dog var der i årene efter at Tyskland blev genforenet stadig mange problemer. Dette omhandlede bl.a. et forskelligt økonomisk og politisk system som havde skabt forskellige holdninger og livsstile hos befolkningen. Gennem årene blev landet dog mere udlignet mht. problemerne og forskellen mellem øst og vest[4].
Skrevet af Luna Lindkvist Olesen.
Vesttyskland (tyske forbundsrepublik - BRD) og Østtyskland (tyske demokratiske republik - DDR) havde i 1949 en meget forskellig opvækst. Omverdenen forbandede det nazistiske system og dermed på en måde det tyske folk. Vesttyskerne fik de bedste startbetingelser, de modtog Marshall-hjælp, og besættelsesmagterne var interesserede i så hurtigt som muligt at få gang i den tyske økonomi. Vesttyskland modtog omkring ti millioner flygtninge fra de tideligere tyske (nu polske) områder. Dermed kom der rigelig arbejdskraft, men store boligproblemer. I 1953 blev produktionen øget markant og dette fremkaldte store demonstrationer først i Berlin og siden i andre dele af landet. Sovjetiske kampvogne greb ind og slog oprøret ned. Arbejdere gjorde oprør imod arbejderstaten. Mange mennesker flygtede fra Østtyskland mod Vesttyskland, fordi forholdene simpelthen var bedre. Det var ødelæggende for samfundslivet, da en stor del af flygtningene var unge, veluddannede mennesker. Østtysklands grænser blev derfor sikret med hegn og vagter.
Berlin som lå i Øst var underlagt af de fire besættelsesmagter og var en belastning for Østtyskland og Sovjetunionen[5].
Skrevet af Cecilie Bidstrup Andersen.
Kildeanalyse af ”Berlinmurens fald”: Niels Tobiesen - en journalist fra Politikken, giver en skildring omkring Berlinmurens fald d. 10. november, 1989.
Kilden er en tekst/avisartikel fra Politiken, hvor der i denne bliver inddraget et billede som passer til begivenheden; Berlinmurens fald. Billedet viser tyske folk, som bestiger muren. Dette var, ifølge Niels Tobiesen, før en ”livsfarlig og kriminel handling (…). Folkepolitiet lader uhindret folk kravle op og ned ad muren.” . Denne dag, 10. november 1989, ”blev derfor dagen hvor et af historiens store tandhjul drejede.” - pludselig ændrede alting sig på kort tid.
Teksten fremstår som værende en troværdig kilde, da Niels Tobiesen ser begivenheden fra flere vinkler end én. Han inddrager f.eks. citater fra folk, der var indblandet i begivenheden, murens fald: ”Under råbet: ’Muren må væk, muren må væk!”. Dette ændrer sig dog hurtigt til: ”Muren er væk, muren er væk!” . Disse to citater kan læseren dog også forestille sig at de tyske folk råbte, da dette fremstår som værende ret åbenlyst. Desuden beskriver han også, hvor og hvornår denne store begivenhed finder sted: ”Berlin. Brandenburger Tor, fredag den 10. november 1989, klokken 01:14.” . Senere i teksten får læseren en uddybet information at vide: ”(…) grænsebetjentene har opgivet enhver kontrol af Trabi-strømmen (:Trabier var små østtyske biler).” - dette viser, at Troels Tobiesen har undersøgt og uddybet sine informationer, for at oplyse læseren mest og bedst muligt.
Lavet af Luna Lindkvist Olesen.
Kilden, der er skrevet af journalisten Niels Tobiesen, er en andenhånds-kilde, da kilden fortæller om en begivenhed, Berlinmurens fald, hvor Tobiesen ikke selv har været til stede, og derfor bygger på andres beretninger. Den er skrevet i 1989, hvor Berlinmuren faldt og hvor ”tusinde vestberlinere er forsamlet ved Muren i en sær og egentlig urimelig forventning om, at ’noget’ vil ske(…).” . Det er en sekundær kilde, fordi dens informationer om denne begivenhed, Berlinmurens fald, er fra en anden kildes informationer. Desuden er den ikke skrevet i første person, ental (jeg), men er derimod skrevet i tredje person, ental og flertal. Dette kan man bl.a. se i dette citat: ”Østtyskerne forcerer det lave hegn (…). Folkepolitiet, som er mødt talstærkt op, er forberedt (…).” . Niels Tobiesen beretter her om, hvad der sker, og hvad folk foretager sig.
Billedet på side 173 viser, tyske folk som hjælper hinanden over muren. Det viser tydeligt folks glæde og jubel over Berlinmurens fald.
Lavet af Cecilie Bidstrup Andersen.
Diskussion: ”Berlin-muren fra vesttysk synsvinkel” af den vesttyske historiker Gunter Holzweissig, der fortæller om årsagerne til, at den østtyske regering i 1961 besluttede at bygge en mur. Kilden er et uddrag fra bogen ”13. August 1961” og foregår i Köln i år 1981.
Gunter Holzweissig mener, den eneste udvej for at stoppe de flygtninge, var opbygningen af Berlin-muren: ”Politisk pres og en lavine af straffesager formåede ikke på nogen måde at sætte en stopper for dette (de mange flygtninge). Den eneste udvej var at lukke den åbne grænse til Vestberlin.” . Mellem 1960-1961 flygtede der nemlig mere end 350.000 personer til Vesttyskland, hvilket forårsagede store mangler i samfundet som fx: ”desorganisering, uopfyldte planer og mangler i forsyningerne (…).” . Dette beskrives også i udsnittet: ”Berlin-muren fra østtysk synsvinkel” af Heinz Heitzer: ”(…) der opstod store samfundsøkonomiske problemer i DDR (Østtyskland). ”. Mange mennesker sultede, og der var mangel på arbejdskraft pga. manglende befolkning: ”(…) uophørligt stigende udvandring af kvalificerede fagfolk (…)”. Dygtige fagfolk med gode kompetencer flygtede til Vesttyskland, da der her var bedre muligheder for både job, mere frihed og en bedre levestandard: ”Vestberlins frihed og den frie adgang til byen på den ene side og det stigende antal af flygtninge på den anden bevirkede, at Sovjetunionen accepterede Ulbrichts (østtysk kommunistisk udenrigsminister) planer om afspærring af grænsen.” - Berlin-muren blev derfor opbygget, da for mange flygtede, og der derfor var ”Brain-drain”, dvs. de højtuddannede folk flygtede, hvilket efterlod de uuddannede/ufaglærte tilbage.
I anden tekst om ”Berlin-muren fra østtysk synsvinkel” af Heinz Heitzer, en tysk historiker, som også fortæller om årsagerne til opførslen af Berlin-muren, står der, at man blot gjorde brug af den åbne grænse: ”(…) gjorde dermed Vestberlin til en menneskesluse.” , hvilket også gjorde at de kloge hoveder opstod her: ”(…) eksperter og unge, som netop havde afsluttet deres uddannelse, (blev) intensiveret og sat i system.”. Teksten, som er et uddrag fra ”DDR, grundlæggelse og udvikling” og foregår i år 1979 i Dresden, siger bl.a. også: ”Der blev oprettet et helt ned af kriminelle menneskehandleorganisationer, som fik støtte fra myndighederne i Forbundsrepublikken og Vestberlin.” . Dette understøtter faktisk SED’s, det østtyske kommunistparti, mening. De mente nemlig, at årsagen til flygtningen bestemt havde noget at gøre med folk fra den Vestberlinske side: ”(…) skyldtes aktiviteter fra vestlige ’menneskehandleres’ og ’agenters’ side, som især fra Vestberlin havde foranlediget DDR-borgere til flugt.” - Vestberlin havde været årsag til borgernes flugt. Vestberlin havde altså fået de østtyske borgere til at flygte, hvilket bl.a. var derfor Berlin-muren blev opbygget: ”Fra 1949 til Murens bygning var 2,7 mio. mennesker (…) flygtet, hvilket økonomien i DDR ikke i længden kunne holde til.” .
Lavet af Luna Lindkvist Olesen.
[1] ”Grundbog til historie - fra kold krig til globalisering” - citat, s. 26
[2] www.emu.dk/modul/murens-fald-en-del-af-historiekanonen#cookieaccepted - Baggrund.
[3] ”Grundbog til historie - fra kold krig til globalisering” - s. 167.
[4] ”Grundbog til historie - fra kold krig til globalisering” - s. 168-169.
[5] ”Grundbog til historie - fra kold krig til globalisering” - s.
D. 09/11-1989[2] faldt muren, men udenfor landet var der ikke stor begejstring og glæde ved, at Tyskland skulle genforenes, da det ikke var lang tid siden, at 2. Verdenskrig var sluttet og minderne derfor stadig var ’friske’[3].
Dog var der i årene efter at Tyskland blev genforenet stadig mange problemer. Dette omhandlede bl.a. et forskelligt økonomisk og politisk system som havde skabt forskellige holdninger og livsstile hos befolkningen. Gennem årene blev landet dog mere udlignet mht. problemerne og forskellen mellem øst og vest[4].
Skrevet af Luna Lindkvist Olesen.
Vesttyskland (tyske forbundsrepublik - BRD) og Østtyskland (tyske demokratiske republik - DDR) havde i 1949 en meget forskellig opvækst. Omverdenen forbandede det nazistiske system og dermed på en måde det tyske folk. Vesttyskerne fik de bedste startbetingelser, de modtog Marshall-hjælp, og besættelsesmagterne var interesserede i så hurtigt som muligt at få gang i den tyske økonomi. Vesttyskland modtog omkring ti millioner flygtninge fra de tideligere tyske (nu polske) områder. Dermed kom der rigelig arbejdskraft, men store boligproblemer. I 1953 blev produktionen øget markant og dette fremkaldte store demonstrationer først i Berlin og siden i andre dele af landet. Sovjetiske kampvogne greb ind og slog oprøret ned. Arbejdere gjorde oprør imod arbejderstaten. Mange mennesker flygtede fra Østtyskland mod Vesttyskland, fordi forholdene simpelthen var bedre. Det var ødelæggende for samfundslivet, da en stor del af flygtningene var unge, veluddannede mennesker. Østtysklands grænser blev derfor sikret med hegn og vagter.
Berlin som lå i Øst var underlagt af de fire besættelsesmagter og var en belastning for Østtyskland og Sovjetunionen[5].
Skrevet af Cecilie Bidstrup Andersen.
Kildeanalyse af ”Berlinmurens fald”: Niels Tobiesen - en journalist fra Politikken, giver en skildring omkring Berlinmurens fald d. 10. november, 1989.
Kilden er en tekst/avisartikel fra Politiken, hvor der i denne bliver inddraget et billede som passer til begivenheden; Berlinmurens fald. Billedet viser tyske folk, som bestiger muren. Dette var, ifølge Niels Tobiesen, før en ”livsfarlig og kriminel handling (…). Folkepolitiet lader uhindret folk kravle op og ned ad muren.” . Denne dag, 10. november 1989, ”blev derfor dagen hvor et af historiens store tandhjul drejede.” - pludselig ændrede alting sig på kort tid.
Teksten fremstår som værende en troværdig kilde, da Niels Tobiesen ser begivenheden fra flere vinkler end én. Han inddrager f.eks. citater fra folk, der var indblandet i begivenheden, murens fald: ”Under råbet: ’Muren må væk, muren må væk!”. Dette ændrer sig dog hurtigt til: ”Muren er væk, muren er væk!” . Disse to citater kan læseren dog også forestille sig at de tyske folk råbte, da dette fremstår som værende ret åbenlyst. Desuden beskriver han også, hvor og hvornår denne store begivenhed finder sted: ”Berlin. Brandenburger Tor, fredag den 10. november 1989, klokken 01:14.” . Senere i teksten får læseren en uddybet information at vide: ”(…) grænsebetjentene har opgivet enhver kontrol af Trabi-strømmen (:Trabier var små østtyske biler).” - dette viser, at Troels Tobiesen har undersøgt og uddybet sine informationer, for at oplyse læseren mest og bedst muligt.
Lavet af Luna Lindkvist Olesen.
Kilden, der er skrevet af journalisten Niels Tobiesen, er en andenhånds-kilde, da kilden fortæller om en begivenhed, Berlinmurens fald, hvor Tobiesen ikke selv har været til stede, og derfor bygger på andres beretninger. Den er skrevet i 1989, hvor Berlinmuren faldt og hvor ”tusinde vestberlinere er forsamlet ved Muren i en sær og egentlig urimelig forventning om, at ’noget’ vil ske(…).” . Det er en sekundær kilde, fordi dens informationer om denne begivenhed, Berlinmurens fald, er fra en anden kildes informationer. Desuden er den ikke skrevet i første person, ental (jeg), men er derimod skrevet i tredje person, ental og flertal. Dette kan man bl.a. se i dette citat: ”Østtyskerne forcerer det lave hegn (…). Folkepolitiet, som er mødt talstærkt op, er forberedt (…).” . Niels Tobiesen beretter her om, hvad der sker, og hvad folk foretager sig.
Billedet på side 173 viser, tyske folk som hjælper hinanden over muren. Det viser tydeligt folks glæde og jubel over Berlinmurens fald.
Lavet af Cecilie Bidstrup Andersen.
Diskussion: ”Berlin-muren fra vesttysk synsvinkel” af den vesttyske historiker Gunter Holzweissig, der fortæller om årsagerne til, at den østtyske regering i 1961 besluttede at bygge en mur. Kilden er et uddrag fra bogen ”13. August 1961” og foregår i Köln i år 1981.
Gunter Holzweissig mener, den eneste udvej for at stoppe de flygtninge, var opbygningen af Berlin-muren: ”Politisk pres og en lavine af straffesager formåede ikke på nogen måde at sætte en stopper for dette (de mange flygtninge). Den eneste udvej var at lukke den åbne grænse til Vestberlin.” . Mellem 1960-1961 flygtede der nemlig mere end 350.000 personer til Vesttyskland, hvilket forårsagede store mangler i samfundet som fx: ”desorganisering, uopfyldte planer og mangler i forsyningerne (…).” . Dette beskrives også i udsnittet: ”Berlin-muren fra østtysk synsvinkel” af Heinz Heitzer: ”(…) der opstod store samfundsøkonomiske problemer i DDR (Østtyskland). ”. Mange mennesker sultede, og der var mangel på arbejdskraft pga. manglende befolkning: ”(…) uophørligt stigende udvandring af kvalificerede fagfolk (…)”. Dygtige fagfolk med gode kompetencer flygtede til Vesttyskland, da der her var bedre muligheder for både job, mere frihed og en bedre levestandard: ”Vestberlins frihed og den frie adgang til byen på den ene side og det stigende antal af flygtninge på den anden bevirkede, at Sovjetunionen accepterede Ulbrichts (østtysk kommunistisk udenrigsminister) planer om afspærring af grænsen.” - Berlin-muren blev derfor opbygget, da for mange flygtede, og der derfor var ”Brain-drain”, dvs. de højtuddannede folk flygtede, hvilket efterlod de uuddannede/ufaglærte tilbage.
I anden tekst om ”Berlin-muren fra østtysk synsvinkel” af Heinz Heitzer, en tysk historiker, som også fortæller om årsagerne til opførslen af Berlin-muren, står der, at man blot gjorde brug af den åbne grænse: ”(…) gjorde dermed Vestberlin til en menneskesluse.” , hvilket også gjorde at de kloge hoveder opstod her: ”(…) eksperter og unge, som netop havde afsluttet deres uddannelse, (blev) intensiveret og sat i system.”. Teksten, som er et uddrag fra ”DDR, grundlæggelse og udvikling” og foregår i år 1979 i Dresden, siger bl.a. også: ”Der blev oprettet et helt ned af kriminelle menneskehandleorganisationer, som fik støtte fra myndighederne i Forbundsrepublikken og Vestberlin.” . Dette understøtter faktisk SED’s, det østtyske kommunistparti, mening. De mente nemlig, at årsagen til flygtningen bestemt havde noget at gøre med folk fra den Vestberlinske side: ”(…) skyldtes aktiviteter fra vestlige ’menneskehandleres’ og ’agenters’ side, som især fra Vestberlin havde foranlediget DDR-borgere til flugt.” - Vestberlin havde været årsag til borgernes flugt. Vestberlin havde altså fået de østtyske borgere til at flygte, hvilket bl.a. var derfor Berlin-muren blev opbygget: ”Fra 1949 til Murens bygning var 2,7 mio. mennesker (…) flygtet, hvilket økonomien i DDR ikke i længden kunne holde til.” .
Lavet af Luna Lindkvist Olesen.
[1] ”Grundbog til historie - fra kold krig til globalisering” - citat, s. 26
[2] www.emu.dk/modul/murens-fald-en-del-af-historiekanonen#cookieaccepted - Baggrund.
[3] ”Grundbog til historie - fra kold krig til globalisering” - s. 167.
[4] ”Grundbog til historie - fra kold krig til globalisering” - s. 168-169.
[5] ”Grundbog til historie - fra kold krig til globalisering” - s.