Danmark & Den Kolde Krig
Redegørelse om Danmark og Den Kolde Krig Efter den Kolde Krigs opdeling af Vestblokken med USA og de Vesteuropæiske lande og Østblokken med Sovjetunionen og de Østeuropæiske lande, blev Danmark nødt til at vælge side. Efter Tysklands besættelse af Danmark fra 1940 til 1945 led Danmark af økonomiske problemer samt en høj arbejdsløshed og lav arbejdskraft[1]. Derfor valgte Danmark at tage imod USA´s Marshallplan. Marshallplanen var en økonomisk pakke, som skulle genoprette de europæiske lande efter 2. Verdenskrig, men til gengæld skulle landene, der modtog Marshallhjælp, købe Amerikas varer. Ved at tage imod Marshallplanen valgte Danmark side i de to blokke. Danmarks side i Den Kolde Krig kom også til udtryk, da Danmark blev optaget i FN i 1945 og senere NATO i 1949[2].
I politikkens verden viste kampen mod kommunismen sig ved Danmarks Kommunistiske Partis nedgang. Da det i 1947 stod klart, at Sovjetunionen og USA var endt i stridigheder, mistede kommunisterne flertal i folketingsvalg. Kommunisterne i Danmark mistede troværdigheden i folket, da man fandt ud af, at de havde støttet invasionen i Ungarn i 1956[3]. Invasionen i Ungarn var med til at vise kommunisternes brutalitet mod folk, der satte sig op mod kommunismen. Denne begivenhed gjorde, at der var modstand mod kommunismen i Danmark.
Velfærdsstaten
Tankerne om en velfærdsstat dukkede op under den Kolde Krig. Tankerne om at deltage aktivt i borgernes liv og sikre social sikkerhed blev centrale. Socialisterne var de første, der kom på tanken om at bygge et velfærdssystem. Socialdemokratiet var i Danmarks regering, og de ønskede at skabe et samfund, hvor alle borgere skulle være lige og skulle have samme muligheder ligegyldig social og økonomisk baggrund[4]. Et af de vigtigste tiltag for opbyggelsen af velfærdsstaten var loven om folkepension i 1956, hvor alle borgere over 67 år fik pension fra staten[5]. For første gang begyndte man at give indførselsindkomster til folket. Senere kom der endnu flere lovgivninger til om velfærd. Der blev skabt hospitaler og plejehjem. Der blev skabt ordninger, som sørgede for, at borgere med vanskeligheder som for eksempel handikap fik økonomisk støtte. Derved var den velfærdsstat, som vi kender fra dagens samfund, skabt under den Kolde Krig.
Skrevet af Carolina Santos Holte 3.C
Fodnotepolitikken
Fodnoteperioden er betegnelsen for en periode i dansk udenrigspolitik fra 1982 til 1988, hvor Danmark tog forbehold i NATO for en række beslutninger først og fremmest vedrørende modernisering og udvidelse af alliancens atomslagstyrke. Fodnotepolitikken blev et omstridt indenrigspolitisk emne i Danmark, fordi den blev gennemført af et alternativt sikkerhedspolitisk flertal uden om periodens borgerlige regeringer[6]. Danmark blev en del af NATO, fordi det ønskede at kunne afskrække et sovjetisk angreb. Dengang var De Radikale og dele af Socialdemokratiet skeptisk med det danske medlemskab i NATO og ønskede i stedet en mere neutral udenrigspolitik[7]. Fodnotepolitikken handlede om, at NATO ville stille raketter på dansk område, men det var den danske befolkning imod. Den danske befolknings- og regeringsmodstand mod raketter og atomvåben på dansk grund gjorde, at Danmark fik særlige forbehold inden for NATO, som blev kaldt fodnotepolitikken, der gjorde, at Danmark fik særlige forehold inden for fremtidige NATO-beslutninger.
Skrevet af Mette Olsen 3.C
Bornholms rolle under den Kolde Krig
På grund af Bornholms beliggenhed, var det højst sandsynligt, at hvis russerne skulle operere på dansk grund, ville Bornholm være det mest oplagte og bedst strategiske område.
I 1946 bestemte Sovjet at de ikke ville have at der kom nogen former for militær, som ikke var dansk, på Bornholm. Og i år 1948 blev to svenske skole skibe nægtet ret til at besøge Bornholm.
Amtmand Stemann’s besøgsdiplomati:
Amtmand Stemann han ville have amerikansk og britisk militær på øen, men udenrigsministeriet var urokkelig og gik ikke med til det. Hans motto var: ”den der dør af skræk, skal begraves i rendestenen”
I året 1949 gik Danmark ind i altaner pagten. Efterfølgende skete der det, at sovjet sendte en besked, der omhandlede at danskerne skulle overholde deres aftale om at andre nationaliteter, ikke måtte indblandes. Men så i året 1953, udtaler udenrigsminister Ole Bjørn Kraft sig: ”vi har ikke aftalt noget. Men vi bestemmer selv at der ikke må komme nogle andre end danskere på bornholm” Danmark mente at aftalen ikke var varig.
Der blev stille 4 betingelser for at man måtte besøge Bornholm: (Dette Betød dog stadig kun, at utrolig få udvalgte ingeniører, fik lov til at besøge Bornholm, hvis disse kriterier blev overholdt)
1) civil påklædning (dvs. ingen uniform)
2) ingen udtale til pressen.
3) diskret optræden (ikke at vække opsigt)
4) ikke lade sig fotografere. (Desuden måtte transporten til og fra Bornholm ikke foregå i udenlandsk militært fartøj eller fly.)
I 1971 blev der foretaget nogle amerikanske nødlandinger på øen og sovjet gav igen besked om at danskerne skulle overholde deres aftale. Og i 1982 var der stadigvæk ”karantæne” af øen. Og efter året 1983 klagede sovjet til Danmark hver gang der kom militær fra andre nationer, dette fortsatte helt indtil 2000, selvom sovjet blev opløst i 1991.
Lavet af Katrine Bagge Rasmussen 3.C
Kildeanalyse Gallup 1959: Status på danskernes holdning til medlemskabet af NATO
Denne kilde er en Gallupundersøgelse om danskernes holdning til medlemsskabet af NATO. Kildetypen er en meningsmåling, og den er udgivet den 3. april 1959[8]. Undersøgelsen indeholder den samlede befolknings holdning til NATO fra 1949 til 1959. En Gallupundersøgelse er lavet af analyseinstituttet Gallup, som har beskæftiget sig med borgernes holdninger til aktuelle samfundsproblemer siden 1939[9]. Formålet med denne Gallupundersøgelse er at undersøge danskernes holdning til NATO efter 10-årsjubilæm som medlem af NATO. Man vil se, om danskernes holdning er ændret gennem tiden, og hvilke begivenheder i det givne årstal, som kan lægge bag den grundlæggende holdning.
Indstillingen til Atlantpagten[10]
I politikkens verden viste kampen mod kommunismen sig ved Danmarks Kommunistiske Partis nedgang. Da det i 1947 stod klart, at Sovjetunionen og USA var endt i stridigheder, mistede kommunisterne flertal i folketingsvalg. Kommunisterne i Danmark mistede troværdigheden i folket, da man fandt ud af, at de havde støttet invasionen i Ungarn i 1956[3]. Invasionen i Ungarn var med til at vise kommunisternes brutalitet mod folk, der satte sig op mod kommunismen. Denne begivenhed gjorde, at der var modstand mod kommunismen i Danmark.
Velfærdsstaten
Tankerne om en velfærdsstat dukkede op under den Kolde Krig. Tankerne om at deltage aktivt i borgernes liv og sikre social sikkerhed blev centrale. Socialisterne var de første, der kom på tanken om at bygge et velfærdssystem. Socialdemokratiet var i Danmarks regering, og de ønskede at skabe et samfund, hvor alle borgere skulle være lige og skulle have samme muligheder ligegyldig social og økonomisk baggrund[4]. Et af de vigtigste tiltag for opbyggelsen af velfærdsstaten var loven om folkepension i 1956, hvor alle borgere over 67 år fik pension fra staten[5]. For første gang begyndte man at give indførselsindkomster til folket. Senere kom der endnu flere lovgivninger til om velfærd. Der blev skabt hospitaler og plejehjem. Der blev skabt ordninger, som sørgede for, at borgere med vanskeligheder som for eksempel handikap fik økonomisk støtte. Derved var den velfærdsstat, som vi kender fra dagens samfund, skabt under den Kolde Krig.
Skrevet af Carolina Santos Holte 3.C
Fodnotepolitikken
Fodnoteperioden er betegnelsen for en periode i dansk udenrigspolitik fra 1982 til 1988, hvor Danmark tog forbehold i NATO for en række beslutninger først og fremmest vedrørende modernisering og udvidelse af alliancens atomslagstyrke. Fodnotepolitikken blev et omstridt indenrigspolitisk emne i Danmark, fordi den blev gennemført af et alternativt sikkerhedspolitisk flertal uden om periodens borgerlige regeringer[6]. Danmark blev en del af NATO, fordi det ønskede at kunne afskrække et sovjetisk angreb. Dengang var De Radikale og dele af Socialdemokratiet skeptisk med det danske medlemskab i NATO og ønskede i stedet en mere neutral udenrigspolitik[7]. Fodnotepolitikken handlede om, at NATO ville stille raketter på dansk område, men det var den danske befolkning imod. Den danske befolknings- og regeringsmodstand mod raketter og atomvåben på dansk grund gjorde, at Danmark fik særlige forbehold inden for NATO, som blev kaldt fodnotepolitikken, der gjorde, at Danmark fik særlige forehold inden for fremtidige NATO-beslutninger.
Skrevet af Mette Olsen 3.C
Bornholms rolle under den Kolde Krig
På grund af Bornholms beliggenhed, var det højst sandsynligt, at hvis russerne skulle operere på dansk grund, ville Bornholm være det mest oplagte og bedst strategiske område.
I 1946 bestemte Sovjet at de ikke ville have at der kom nogen former for militær, som ikke var dansk, på Bornholm. Og i år 1948 blev to svenske skole skibe nægtet ret til at besøge Bornholm.
Amtmand Stemann’s besøgsdiplomati:
Amtmand Stemann han ville have amerikansk og britisk militær på øen, men udenrigsministeriet var urokkelig og gik ikke med til det. Hans motto var: ”den der dør af skræk, skal begraves i rendestenen”
I året 1949 gik Danmark ind i altaner pagten. Efterfølgende skete der det, at sovjet sendte en besked, der omhandlede at danskerne skulle overholde deres aftale om at andre nationaliteter, ikke måtte indblandes. Men så i året 1953, udtaler udenrigsminister Ole Bjørn Kraft sig: ”vi har ikke aftalt noget. Men vi bestemmer selv at der ikke må komme nogle andre end danskere på bornholm” Danmark mente at aftalen ikke var varig.
Der blev stille 4 betingelser for at man måtte besøge Bornholm: (Dette Betød dog stadig kun, at utrolig få udvalgte ingeniører, fik lov til at besøge Bornholm, hvis disse kriterier blev overholdt)
1) civil påklædning (dvs. ingen uniform)
2) ingen udtale til pressen.
3) diskret optræden (ikke at vække opsigt)
4) ikke lade sig fotografere. (Desuden måtte transporten til og fra Bornholm ikke foregå i udenlandsk militært fartøj eller fly.)
I 1971 blev der foretaget nogle amerikanske nødlandinger på øen og sovjet gav igen besked om at danskerne skulle overholde deres aftale. Og i 1982 var der stadigvæk ”karantæne” af øen. Og efter året 1983 klagede sovjet til Danmark hver gang der kom militær fra andre nationer, dette fortsatte helt indtil 2000, selvom sovjet blev opløst i 1991.
Lavet af Katrine Bagge Rasmussen 3.C
Kildeanalyse Gallup 1959: Status på danskernes holdning til medlemskabet af NATO
Denne kilde er en Gallupundersøgelse om danskernes holdning til medlemsskabet af NATO. Kildetypen er en meningsmåling, og den er udgivet den 3. april 1959[8]. Undersøgelsen indeholder den samlede befolknings holdning til NATO fra 1949 til 1959. En Gallupundersøgelse er lavet af analyseinstituttet Gallup, som har beskæftiget sig med borgernes holdninger til aktuelle samfundsproblemer siden 1939[9]. Formålet med denne Gallupundersøgelse er at undersøge danskernes holdning til NATO efter 10-årsjubilæm som medlem af NATO. Man vil se, om danskernes holdning er ændret gennem tiden, og hvilke begivenheder i det givne årstal, som kan lægge bag den grundlæggende holdning.
Indstillingen til Atlantpagten[10]
Ud fra meningsmålingen kan man se, at der er en grundlæggende positiv indstilling til NATO. I løbet af årene fra 1949 til 1959 har procenten for medlemskab af NATO været større end procenten imod medlemskabet af NATO. Danmark blev medlem af NATO i 1949, og hele 47 % af befolkning var for medlemsskabet, men man skal være kritisk overfor dette tal, da danskerne oprindeligt gerne ville have lavet en skandinavisk forsvarsalliance med Norden[1]. Den nordiske forsvarsalliance gik i vasken, og af sikkerhedsmæssige årsager var danskerne tvunget til at tilslutte sig NATO. Derfor kunne borgerne sige, at de var for NATO, da de ville have, at Danmark var i sikkerhed under krigen. I løbet af september 1950 begynder der at komme mere støtte til medlemsskabet af NATO, og procenten for ingen mening falder. Danskerne begynder at stole mere på NATO.
Opbakningen til NATO er på sit højeste i november 1957, hvor 67 % af befolkningen er for medlemsskabet af NATO. Procenten for ingen mening og imod er på sit laveste efter 8 års medlemskab hos NATO. Grunden til, at opbakning for NATO er på sit højeste i november 1957, kan skyldes, at russernes opsendelse af ”Sputnik”[2]. Danskerne har set, hvad Sovjetunionen er i stand til at gøre. De har set Sovjetunionens teknologiske fremskridt, og de kunne frygte, at Sovjetunionen kunne bruge deres højteknologiske våben mod dansk grund. Derfor støttede danskerne op om deres sikkerhedsnet, hvis Danmark nu blev angrebet.
Når man har med en meningsmåling at gøre som kilde, skal man være kritisk over for svarene. Det fremgår ikke, hvor mange mennesker, der har deltaget i meningsmålingen. Man ved heller ikke, om deltagerne i undersøgelsen er lige fordelt mellem kønnene. Man skal også tage højde for, at borgerenes holdninger kan være påvirket af begivenheder, politiske holdninger eller andre borgers meninger i samfundet. Gallupundersøgelsen er en andenhåndsberetning, da undersøgelsens informationer er fra andres personers holdninger.
Lavet af Carolina Santos Holte 3.C
”GALLUP 1959: HVEM BÆRER HOVEDANSVARET FOR DEN 'KOLDE KRIG'?” [3]
Kilden er en Gallup-meningsmåling fra 1959. Kilden undersøger danskernes holdninger til, hvem der var ansvarlig for Den Kolde Krig. Danskerne havde svært ved at tage stilling til spørgsmålet om, hvem der var skyld i Den Kolde Krig. 61 % af danskerne svarede nemlig ’ved ikke’ ved afstemningen i 1959, og af de 39 % af befolkningen, der tog stilling til det, svarede 38 %, at det var ’Øst’ der var skyld i Den Kolde Krig. Dette betyder, at der blandt dem, der stemte, var en tydelig tendens til at bebrejde ’fjenden’.
For at undersøge om befolkningen mente, at det var det kapitalistiske ’Vest’ eller det kommunistiske ’Øst’, som den hovedansvarlige for Den Kolde Krig, stillede Gallup Instituttet et repræsentativt udsnit af den voksne befolkning følgende spørgsmål: "Hvem mener De bærer hovedskylden for den såkaldte "Kolde Krig" - Øst eller Vest?"
Dette gav følgende resultat:
Lavet af Katrine Bagger Rasmussen 3.C
Artiklen tager ikke stilling til kvaliteten af undersøgelsen men referere udelukkende til resultaterne. Aarhus universitet (AU) bemærker, at 61 % af befolkningen ikke var i stand til at placere ansvaret for Den Kolde Krig. AU bemærker ikke direkte, at 96 % af de adspurgte i landdistrikter svarede ”ved ikke”. Det vil sige, at hele undersøgelsens resultater alene baseres på holdninger i hovedstaden og provinsbyerne. Man kan stille spørgsmål ved, om ikke dette faktum isoleret set burde gøre, at man ikke refererede for undersøgelsens resultater. Endnu et argument for at undersøgelsens troværdighed er fordelingen af ”Øst – Vest skyldsspørgsmålet”. Fra de adspurgte, der tog stilling til spørgsmålet, kan man beregne sig frem til følgene:
Lavet af Mette Olsen 3.C
Diskussion Danmark blev i sidste ende allieredet med USA under Den Kolde Krig på trods af neutralpolitikken fra 2. Verdenskig eller en forhåbning om et nordisk forsvarssamarbejde, men hvad ville der ske, hvis Danmark hørte med til Østblokken? Hvad ville der ske, hvis Danmark Kommunist Parti fik flertal i regeringen?
Danmark havde en vigtig geografisk position i forhold til Østblokken. NATO ville have raketaffyringer på dansk grund, men det ville Danmark ikke have, og derved blev fodnotepolitikken oprettet, men hvad nu hvis Danmark valgte, at NATO måtte affyre raketter mod Østblokken fra dansk grund? Koldkrigsforsker Peer Henrik Hansen, som i dag er museumsinspektør på Langelandsfortet, mener, at Danmark ville blive jævnet med jorden af Sovjetunionen og de østeuropæiske lande, som var med i Warszawapagten[4]. Hvis Danmark blev bombet af Østblokken, ville det medføre fattigdom, økonomisk krise, og mange uskyldige ville blive dræbt. Det ville tage lang tid at genopbygge Danmark.
NATO valgte at lave fodnotepolitikken for Danmarks forbehold mod atomvåben, men hvad hvis USA valgte at smide Danmark ud af NATO? Danmark ville ikke være i stand til at stoppe en sovjetisk besættelse. Man kunne forestille sig, at Danmark ville lide samme skæbne som Tyskland ved at blive delt op i Øst- og Vestdanmark. Danmarks Kommunist Parti ville sidde i regeringen, og der ville indføres planøkonomi i Danmark. Hvis Danmarks Kommunist Parti kom til at sidde i regeringen, ville Socialdemokratiet ikke kunne indføre velfærdsydelser. Under Den Kolde Krig blev den velfærdsmodel, som vi kender fra i dag, oprettet, men hvis tankerne om velfærd ikke blev udtænkt, kunne Danmarks nutidige velfærdsmodel se helt anderledes. Måske ville der overhovedet ikke være en universel velfærdsmodel.
Lavet af Carolina 3.C
[1] http://danmarkshistorien.dk/perioder/kold-krig-og-velfaerdsstat-1945-1973/neutralitet-norden-eller-nato-1945-49/
[2] http://www2.tns-gallup.dk/tns_gallup/ugens_gallup/tekst/ug_1959_12.pdf
[3] http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/gallup-1959-hvem-baerer-hovedansvaret-for-den-kolde-krig/
[4] http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvad-ville-der-vaere-sket-hvis-den-kolde-krig-var-eksploderet
Opbakningen til NATO er på sit højeste i november 1957, hvor 67 % af befolkningen er for medlemsskabet af NATO. Procenten for ingen mening og imod er på sit laveste efter 8 års medlemskab hos NATO. Grunden til, at opbakning for NATO er på sit højeste i november 1957, kan skyldes, at russernes opsendelse af ”Sputnik”[2]. Danskerne har set, hvad Sovjetunionen er i stand til at gøre. De har set Sovjetunionens teknologiske fremskridt, og de kunne frygte, at Sovjetunionen kunne bruge deres højteknologiske våben mod dansk grund. Derfor støttede danskerne op om deres sikkerhedsnet, hvis Danmark nu blev angrebet.
Når man har med en meningsmåling at gøre som kilde, skal man være kritisk over for svarene. Det fremgår ikke, hvor mange mennesker, der har deltaget i meningsmålingen. Man ved heller ikke, om deltagerne i undersøgelsen er lige fordelt mellem kønnene. Man skal også tage højde for, at borgerenes holdninger kan være påvirket af begivenheder, politiske holdninger eller andre borgers meninger i samfundet. Gallupundersøgelsen er en andenhåndsberetning, da undersøgelsens informationer er fra andres personers holdninger.
Lavet af Carolina Santos Holte 3.C
”GALLUP 1959: HVEM BÆRER HOVEDANSVARET FOR DEN 'KOLDE KRIG'?” [3]
Kilden er en Gallup-meningsmåling fra 1959. Kilden undersøger danskernes holdninger til, hvem der var ansvarlig for Den Kolde Krig. Danskerne havde svært ved at tage stilling til spørgsmålet om, hvem der var skyld i Den Kolde Krig. 61 % af danskerne svarede nemlig ’ved ikke’ ved afstemningen i 1959, og af de 39 % af befolkningen, der tog stilling til det, svarede 38 %, at det var ’Øst’ der var skyld i Den Kolde Krig. Dette betyder, at der blandt dem, der stemte, var en tydelig tendens til at bebrejde ’fjenden’.
For at undersøge om befolkningen mente, at det var det kapitalistiske ’Vest’ eller det kommunistiske ’Øst’, som den hovedansvarlige for Den Kolde Krig, stillede Gallup Instituttet et repræsentativt udsnit af den voksne befolkning følgende spørgsmål: "Hvem mener De bærer hovedskylden for den såkaldte "Kolde Krig" - Øst eller Vest?"
Dette gav følgende resultat:
- Øst 38 %
- Vest 1 %
- Ved ikke 61 %
- I alt 100 %
Lavet af Katrine Bagger Rasmussen 3.C
Artiklen tager ikke stilling til kvaliteten af undersøgelsen men referere udelukkende til resultaterne. Aarhus universitet (AU) bemærker, at 61 % af befolkningen ikke var i stand til at placere ansvaret for Den Kolde Krig. AU bemærker ikke direkte, at 96 % af de adspurgte i landdistrikter svarede ”ved ikke”. Det vil sige, at hele undersøgelsens resultater alene baseres på holdninger i hovedstaden og provinsbyerne. Man kan stille spørgsmål ved, om ikke dette faktum isoleret set burde gøre, at man ikke refererede for undersøgelsens resultater. Endnu et argument for at undersøgelsens troværdighed er fordelingen af ”Øst – Vest skyldsspørgsmålet”. Fra de adspurgte, der tog stilling til spørgsmålet, kan man beregne sig frem til følgene:
- 3,7 % af hovedstadens respondenter siger, at Den Kolde Krig er Vestens skyld.
- 2,6 % af provinsbyerne respondenter siger, at Den Kolde Krig er Vestens skyld.
- 50 % af landsdistrikternes respondenter siger, at Den Kolde Krig er Vestens skyld.
Lavet af Mette Olsen 3.C
Diskussion Danmark blev i sidste ende allieredet med USA under Den Kolde Krig på trods af neutralpolitikken fra 2. Verdenskig eller en forhåbning om et nordisk forsvarssamarbejde, men hvad ville der ske, hvis Danmark hørte med til Østblokken? Hvad ville der ske, hvis Danmark Kommunist Parti fik flertal i regeringen?
Danmark havde en vigtig geografisk position i forhold til Østblokken. NATO ville have raketaffyringer på dansk grund, men det ville Danmark ikke have, og derved blev fodnotepolitikken oprettet, men hvad nu hvis Danmark valgte, at NATO måtte affyre raketter mod Østblokken fra dansk grund? Koldkrigsforsker Peer Henrik Hansen, som i dag er museumsinspektør på Langelandsfortet, mener, at Danmark ville blive jævnet med jorden af Sovjetunionen og de østeuropæiske lande, som var med i Warszawapagten[4]. Hvis Danmark blev bombet af Østblokken, ville det medføre fattigdom, økonomisk krise, og mange uskyldige ville blive dræbt. Det ville tage lang tid at genopbygge Danmark.
NATO valgte at lave fodnotepolitikken for Danmarks forbehold mod atomvåben, men hvad hvis USA valgte at smide Danmark ud af NATO? Danmark ville ikke være i stand til at stoppe en sovjetisk besættelse. Man kunne forestille sig, at Danmark ville lide samme skæbne som Tyskland ved at blive delt op i Øst- og Vestdanmark. Danmarks Kommunist Parti ville sidde i regeringen, og der ville indføres planøkonomi i Danmark. Hvis Danmarks Kommunist Parti kom til at sidde i regeringen, ville Socialdemokratiet ikke kunne indføre velfærdsydelser. Under Den Kolde Krig blev den velfærdsmodel, som vi kender fra i dag, oprettet, men hvis tankerne om velfærd ikke blev udtænkt, kunne Danmarks nutidige velfærdsmodel se helt anderledes. Måske ville der overhovedet ikke være en universel velfærdsmodel.
Lavet af Carolina 3.C
[1] http://danmarkshistorien.dk/perioder/kold-krig-og-velfaerdsstat-1945-1973/neutralitet-norden-eller-nato-1945-49/
[2] http://www2.tns-gallup.dk/tns_gallup/ugens_gallup/tekst/ug_1959_12.pdf
[3] http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/gallup-1959-hvem-baerer-hovedansvaret-for-den-kolde-krig/
[4] http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvad-ville-der-vaere-sket-hvis-den-kolde-krig-var-eksploderet